Slægtsnavnet Nielsen
Niels Olsen, 1821-1897 ~ Gjertrud Andersdatter, 1819-1897
Det hele startede på Falster i Danmark den 18. april 1848, da Niels Olsen og hustruen Gjertrud Andersdatter gav deres søn navnet Ole Peder Nielsen. På det tidspunkt var navneloven af 1828 trådt i kraft. Loven foreskrev, at såfremt familien ikke i forvejen havde et slægtsnavn, var det op til faderen at bestemme barnets efternavn. Fædrene fik oven i købet en række valgmuligheder, når de skulle vælge efternavne til børnene:
1. Faderens eget efternavn
2. Faderens fornavn efterfulgt af -sen
3. Et stednavn som familien havde tilknytning til
I cirkulæret fremgik det også, at alle søskende skulle bære det samme efternavn. Niels valgte altså sit eget fornavn efterfulgt af -sen, nøjagtig ligesom hans forfædre havde navngivet deres børn, og vi ville for evigt blive kendt som familien Nielsen.
1. Faderens eget efternavn
2. Faderens fornavn efterfulgt af -sen
3. Et stednavn som familien havde tilknytning til
I cirkulæret fremgik det også, at alle søskende skulle bære det samme efternavn. Niels valgte altså sit eget fornavn efterfulgt af -sen, nøjagtig ligesom hans forfædre havde navngivet deres børn, og vi ville for evigt blive kendt som familien Nielsen.
Ole Peder Nielsen, 1848-1914 ~ Louise Christiansdatter, 1853-1931
Indsidder Ole Peder Nielsen blev som sagt født den 18. april 1848 i Lillebrænde på Falster. Den 22. april 1875 giftede han sig i Lille Næstved, Herlufsholm Sogn med Luise Christiansdatter, født den 22. februar 1853 i Herlufsholm I Sorø. Far: Christian Frederichsen (1825-1869) af Herlufmagle, søn af Frederich Christian (ca. 1789-1849) og Christiane Lovise (ca. 1788-1840). Mor: Anna Marie Pedersdatter (1812-1877) af Ladby, datter af Peder Andersen (ca. 1770-1835) og Karen Larsdatter (ca. 1777-) af Herlufsholm. Ole og Luise fik 9 børn - 5 drenge (Christian Frederik, Lars Peter Julius, Olof Wilhelm, Jens Johannes og Hans August) og 4 piger (Gjertrud Marie, Oline Petrine, Christiane Caroline Luise og Anna Margrete). Deres søn, Lars Peter Julius blev det næste skud på stammen.
Lars Peter Julius Nielsen, 1881-1934 ~ Maren Elisabeth Pedersen, 1886-1963
Endnu et april barn. Født i Lille Næstved den 25. april 1881, tømrer Lars Peter Julius giftede sig i Næstved den 27. oktober 1907 med Maren Elisabeth Pedersen, født den 2. oktober 1886 i Næstved. Far: Lars Pedersen (1843-1915) af Boserup, søn af Peder Hansen (1809-1889) og Maren Kirstine Christophersdatter (1817-1860). Mor: Ane Marie Henriette Hansdatter (1846-1910), datter af Hans Jensen (ca. 1799-1859) og Mariane Helene Hansdatter (1820-1888).
Billedet her fra ca. 1930 viser Lars Peter Julius og Maren Elisabeth sammen med deres 6 børn: (fra venstre) Grethe Louise Marie, Johannes Frede, Svend Aage, Julius Henry (vores ane) og Else Elisabeth. Lille Ole står foran i midten.
Billedet her fra ca. 1930 viser Lars Peter Julius og Maren Elisabeth sammen med deres 6 børn: (fra venstre) Grethe Louise Marie, Johannes Frede, Svend Aage, Julius Henry (vores ane) og Else Elisabeth. Lille Ole står foran i midten.
Edith Rasmussen
og Edmund Larsen |
Jørgen Nielsen ~ Henny LarsenJørgen giftede sig med Henny Larsen. Hendes forældre: Maskinsnedker Edmund Sofus Larsen, født i Hillerød Købstadssogn den 1. december 1905, søn af portør Carl Ole Viggo Hans Peter Larsen (1873-1958) af Jystrup sogn og Jensine Christine Jensen (1877-1953) af Vor Frelser sogn, og Edith Sørine Kirstine Dorthea Rasmussen, født den 29. december 1907 i Sct. Stefans sogn i København, datter af snedker Niels Olaf Christian Marius Rasmussen (1885-1940) og Anna Jensine Pedersen (1887-1970) født i Sankt Johannes sogn, datter af Vilhelmine Dorthea Rasmussen (1856-1934) af Tveje Merløse og Rasmus Daniel Pedersen (1851-1900) af Avnsø ved Holbæk.
Jørgen og Henny fik 2 børn, som førte slægten ud af Danmark til henholdsvis Canada og Schweiz. |